Få hjælp i trygge rammer hos Østre Gasværk

​Vores daglige miljø i bofællesskaberne benyttes som et terapeutisk værktøj. 

✓ Vi arbejder metodisk og fokuseret

Et ophold på Østre Gasværk vil typisk indeholde tilbud om individuel terapi, støtte til at genoptage uddannelse og/eller beskæftigelse samt hjælp til at opbygge og fastholde relationer til vigtige andre.

✓ Kompetent og fagudannet personale

​For at sikre kvaliteten af vores indsats lægger vi vægt på en stærk faglighed hos vores personale. I det daglige varetages arbejdet på Østre Gasværk af pædagoger, psykologer og socialrådgivere. 

✓ Godkendt efter paragraf 107

​Fonden Østre Gasværk og vores bofællesskaber er godkendt efter servicelovens paragraf 107 og tilbyder et midlertidigt bofællesskab til unge med psykologisk sårbarhed eller udfordringer og/eller problematisk misbrug af rusmidler.

Annekset

​Vi har et mindre udslusningsbofællesskab til 4-5 beboere der ligger 2 minutters gang fra det store bofællesskab. Beboerne her er samme målgruppe som i det store bofællesskab, de er ofte længere fremme i deres proces og i beskæftigelse, eller de har et andet behov for bofællesskab end hovedhuset.

Vi kalder det annekset fordi et anneks typisk er en mindre bygning opført tæt på hovedhuset, hvor der er hvad man skal bruge, men hvor man også kan benytte sig af faciliteterne i hovedhuset efter behov. I vores tilfælde skal ”faciliteterne i hovedhuset” blot betragtes som de forskellige tilbud om støtte vi har.

Tilknytning

​Beboerne i annekset bor væsentligt mere selvstændigt, men bevarer tilknytningen til Østre Gasværk og får støtte efter behov. Det kan være samtaler med kontaktperson omkring økonomi og budget og terapeut omkring svære personlige ting.

​​

Beboerne i annekset deltager i julefrokosten og sommerfesten i det store bofællesskab. Samtidig kan de deltage i dagsaktiviteterne i det store bofællesskab, hvis de ikke er i beskæftigelse.

Respekt og tilgængelighed

Vi gør meget ud af, at respektere annekset som beboernes hjem. Det betyder bl.a. at der er en større selvstændighed ift. at organisere madlavning og rengøring.

Beboerne i annekset kan alle døgnets timer kontakte personale telefonisk, som også kan tilkaldes hvis der er behov for det.

Samtaler og møder

Beboerne i annekset har samtaler med deres kontaktperson og/eller terapeut én gang ugentligt. Samtalerne afholdes enten i annekset eller i hovedhuset, alt efter ønsker og behov.

Der afholdes husmøde én gang ugentligt hvor alle beboere deltager. Her tales i fællesskab om både personlige og praktiske forhold i annekset.​

Hver 14. dag er der fællesterapi, hvor en terapeut afholder gruppesamtaler i fællesskabet med de beboere der er i annekset.

Har du yderligere​ spørgsmål?

Udfyld formularen med dine kontaktoplysninger. 

Vi vender vi tilbage hurtigst muligt.  

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Ønsker du at høre mere om hverdagen på Østre Gasværk - Bofællesskab,
​skal du ikke tøve med at kontakte os.

Østre Gasværk - Bofællesskab

Carl Nielsens Allé 19, 1, 2100 København Ø

Klik her for rutevejledning

CVR: 29111049

EAN nr.: 579000 1718879

Kontakt os

Telefon: 39 29 73 21

E-mail: ​info@oestregasvaerk.dk

Mails besvares alle dage.